Fra gold-diggers.dk
SØLLERØD GOLD DIGGERS INVITERER TIL SUPER BOWL-EVENT-DAG!
Kom til Superbowl med Gold Diggers - gense gamle venner, tæv dem i Wii, Flagfootball, bordfodbold osv. og spis dig mæt i solid amerikanermad.
I år foregår det hele i Grøndalscentret i Nordvest (ved krydset Borups Allé/Hulgårdsvej – indgang fra Hvidkildevej 64).
Vi starter allerede kl. 16 og så er der lagt i ovnen til en sjov dag.
Eftermiddagen og aftnen vil byde på forskellige konkurrencer – bl.a en mini-flag-turnering (udendørs – der er mulighed for omklædning bagefter), kaste/sparkekonkurrence i simulator, Wii-turnering, pool, bordfodbold og andre festlige indslag for dem som har lyst. Der er naturligvis præmier!
Ved 20-tiden går vi til bords til en lækker amerikanerbuffet med spareribs, chicken wings, burgere, coleslaw osv. Hertil hører 1 øl/vand. Drikkevarer kan købes til rimelige priser.
Ved midnat starter kampen, som vises på storskærm og nogle mindre skærme. I pausen serveres der natmad til de store drenge som skulle være blevet sultne igen.
Alt dette får I til den nette sum af 300 kr. per person.
Tilmelding er nødvendig – send en mail til superbowlSGD@gmail.comDenne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den med angivelse af hvem der kommer. Hvis ikke vi får andet at vide går vi ud fra at I deltager fra kl. 16.
Betaling er nemmest ved overførsel til netbank.
Reg: 7620,
Konto 0004673008 i Handelsbanken.
Husk at skrive navn på tilmeldte!
Vi skal have jeres betaling og tilmelding senest fredag d. 23. januar 2009. (Og siden vi ikke selv lægger lokaler til så er der altså ingen kære mor efter denne dag!)
Jo flere vi bliver – jo bedre bliver dagen! Så hank op i alle jeres venner/forældre/kærester/koner og hvem der ellers har lyst. Håber I vil dukke op til en hyggelig dag og se alle de kendte ansigter igen inden sæsonen går i gang.
Vel mødt – Søllerød Gold Diggers v. Festudvalget aka. Pølsebiksen




